Kun for Roadster Sektionens medlemmer

Det er lykkedes os at få en aftale i stand, så vi kan besøge dette spændende museum, som normalt kun har åbent torsdage kl 14:00 - 18:00.

Vi får en rundvisning af museets ejer, Eigil Hindsgaul Madsen, som varer ca. 1½ time.

 


Museets samling består blandt andet af Ford, Fiat, Adler, Citroen, Cadillacs, Rolls Royces, Buicks og veteranmotorcykler, og omfatter omkring 50 biler og 30 motorcykler. Alle køretøjer er i køreklar stand.
En del af samlingens køretøjer har været ejet af danske eller udenlandske herremænd og baroner - det gælder blandt andet en Renault, årgang 1909, som har tilhørt lensgreve Fredrik Ditlev Schack, Schackenborg slot. Han købte bilen i 1910 hos Renault forhandleren Raffay & Co i Hamborg for 13.800 Reichmark. Bilen har været i Schackenborgs eje, indtil Eigil Hindgaul Madsen for godt 25 år siden blev opfordret til at købe den.

 


Entreen udgør kr 60,- per person, som I selv skal betale. Husk kontanter, og gerne lige penge!

Vi mødes på samkørselspladsen ved afkørsel 58b, som er første afkørsel efter Lillebæltsbroen, hvis man kommer fra Jylland, og sidste afkørsel inden Lillebæltsbroen, hvis man kommer fra Fyn. Se kort i udsendte nyhedsmails fra Roadster Sektionen.
Vi kører i samlet flok fra samkørselspladsen kl 12:45 til Strib Automobilmuseum.

Adressen på Strib Automobilmuseum er: Sofiendalvej 24, 5500 Middelfart.

Når vi er færdige på Strib Automobilmuseum kører vi, hvis vejret tillader det, den korte tur ned til det store græsareal under den nye Lillebæltsbro, hvor vi kan nyde den flotte udsigt over Lillebælt, og medbragt kaffe, kage eller anden forfriskning. Husk stole eller tæppe.
Skulle det mod forventning vise sig, at græsarealet under den nye Lillebæltsbro er optaget, finder vi et andet sted, hvor vi kan køre hen.

Tilmelding senest tirsdag d. 1. august på mail roadstersektion@bmw-club.dk, eller på telefon 4037 7850 eller 2323 1267.

Vi ser frem til at se mange af jer til et spændende, spændende besøg på et af Danmarks mindre kendte bil museer.

Mange hilsener

Ina, Preben og Per

Vi er nået over minimums deltager antal, så besøget gennemføres.
Der er stadig plads til flere deltagere.