Besøg hos Philips Bilpleje i Herning lørdag d. 13. april, kl. 900


Kom til Herning og bliv klogere på udvendig og indvendig pleje af din BMW


OBS OBS. Alle pladser er optaget


Vi er inviteret til en spændende dag hos Philips Bilpleje i Herning, hvor Philip denne lørdag vil gøre os klogere på pleje af vore dejlige BMW’er, både udvendigt og indvendigt.
Virksomheden laver alt indenfor bilpleje, klargøring, udretning af småbuler og spot reparationer, ligesom den laver undervognsbehandling med Dinitrols produkter og laver skræddersyede måtter. Autolakering er også en del af virksomhedens serviceudbud.

Philip har mange års erfaring med bilpleje, har stor erfaring med BMW’er, og har blandt andet haft fingrene i en Z8.

Philip vil vise os, hvordan han i praksis arbejder med plejemidlerne og maskinerne, samt give gode råd om bilvask, polering, produktvalg med mere.
For dem som har lyst, vil der være mulighed for selv at prøve kræfter med polering med maskine under kyndig vejledning af Philip, ligesom der vil være gode muligheder for at stille spørgsmål undervejs.

Måske vil der være en repræsentant for Mequiar’s tilstede på dagen, som også kan give gode råd og vejledning om Mequiar’s produkter.

Der vil være gode tilbud på dagen:

  • Hvis du bestiller Mequiar’s bilplejeprodukter på dagen, vil du få 25% rabat på dit køb. Varerne vil blive sendt til din adresse.
  • Hvis du på dagen bestiller en polering eller anden pleje af din BMW, vil Philip give 40% i rabat på langt de fleste af sine serviceydelser.

Der vil også være tid til socialt samvær, og mulighed for at få en snak om alt muligt andet end pleje af din BMW.

Program

900 - 930
                     
Philips Bilpleje er vært for kaffe og rundstykker
 
930 – 1200
                     
Philip gør os klogere på pleje af vore BMW’er

 Ca. 1200
                    

                     

Frokost

Philip vil tænde op i grillen og sørge for, at der kommer lækre frankfurtere på den.
Frokosten betaler BMW Club Danmark.

 1230 – ?
                     
Philip fortsætter med at gør os klogere på pleje af vore BMW’er

Sted

Philips Bilpleje
Holmegårdvej 15
7400 Herning

Læs mere om Philips Bilpleje på www.philipsbilpleje.dk

Tilmeldingsfrist

Tilmelding senest d. 7. april til roadstersektion@bmw-club.dk

Skriv dit navn, mobilnr og hvor mange I kommer.

Bemærk
Max 25 deltagere – tilmelding efter ”først til mølle princippet”.

 

Jeg forbeholder mig til at aflyse arrangementet, hvis der kommer mindre end 10 deltagere.


Håber at se mange af jer til dette spændende arrangement

Mange hilsner

Claus