rotator
img
Om BMW Club Danmark!Club shopLinksMedlems login
img img
Forside
Om BMW Club Danmark!
Club shop
Links
Medlems login
 
img
 

Om BMW Club Danmark!

BMW Club Danmark blev stiftet i 1965. Målet var i al sin enkelthed at skabe et forum, hvor BMW-ejere kunne mødes med ligesindede og høste erfaring og viden om dette mærkes særlige kvaliteter.

BMW Club Danmark
er en aktiv klub med en entusiastisk medlemskreds af ligesindede BMW-kørere. Klubben bestræber sig på at holde indholdsrige arrangementer af såvel teknisk som social og selskabelig art. Det er i denne forbindelse vigtigt at fastslå, at medlemsskab af BMW Club Danmark ikke fordrer en større teknisk forståelse og indsigt i bilmotorernes verden. Interessen alene er rigeligt.

 

Som medlem modtager du klubbladet 4 gange om året. Det er her du bliver holdt ájour med klubbens arrangementer, og det er her, du bliver orienteret om øvrige nyheder, aktuelle og kommende bilmodeller, artikler mm. . Det er ligeledes i klubbladet du møder andre medlemmer, der alle med glæde og entusiasme deler ud af personligt høstede erfaringer.

Du kan naturligvis også finde BMW Club Danmark på internettet. Dette giver dig en enestående mulighed for at få gratis teknisk rådgivning, ligesom du med fordel kan handle eller bytte biler og reservedele med klubbens medlemmer. Som medlem har du fuld adgang til vores store forum. I dette forum kan du finde svar på de fleste ting som måtte vedrøre din BMW. Som gæst kan du læse de fleste fora og få en smagsprøve på den livlige og entusiastiske aktivitet der findes i disse fora.

BMW Club Danmark arrangerer årligt flere køretekniske kurser. Her trænes du under kyndig vejledning i bl.a. glatførekørsel, bremse/ undvige-manøvre etc. Enhver BMW er som bekendt født med baghjulstræk. Dette er en teknisk avanceret konstruktion, hvis sublime egenskaber du først kan værdsætte fuldt ud, hvis du trænes korrekt.

 
BMW Club Danmark afholder regelmæssige besøg hos lokale BMW forhandlere, ligesom BMW fabrikken og BMW museet i München besøges jævnligt.

 

Et medlemskab af BMW Club Danmark koster i 2013 kr. 400,00 helårligt fra 1 jan til 31 dec. og dækker hele husstanden.

Du kan melde dig ind online ved at benytte linket "Medlemskab" på forsiden

Hvis du ikke har Dankort, så kontakt klubbens medlemsservice for at få indbetalingsoplysninger og kontonr. 

 

Brian i medlemsservice kan kontaktes på brian@bmw-club.dk


Overblik over BMW Club Danmark


Logget på som: Gst

BMW Club Danmark

Er en aktiv klub med en entusiastisk medlemskreds af ligesindede BMW-kørere. Klubben bestræber sig på at holde indholdsrige arrangementer af såvel teknisk som social og selskabelig art. Det er i denne forbindelse vigtigt at fastslå, at medlemsskab af BMW Club Danmark ikke fordrer en større teknisk forståelse og indsigt i bilmotorernes verden. Interessen alene er rigeligt.

© 2013 Copyright BMW Club Danmark